Panayotis Danmarks Brudekjolehus

Landskendt butik med eksklusive brudekjoler og konfirmationskjoler

Panayotis blev etableret i Vejle i 1968 af Skræddermester Panayotis. Butikken drives i dag af 2. Generation, og har vundet adskillige priser for service og kvalitet - bl.a.:

  • ZBC Danish Retail Awards 2019
  • Bryllupsmagasinet’s Årets Brudebutik 2017
  • Årets Butik i City Vejle 2012
  • Bryllup.dk’s Branchens Bedste pris 2004

Panayotis er medarrangør og hovedsponsor for City Vejle Brudeløbet og samarbejder bl.a. med Lisa Lents og den danske Miss World organisation omkring fest- og gallakjoler.

Med over 40.000 følgere er Panayotis ubetinget Danmarks mest populære brudekjolebutik på Facebook. I efteråret 2017 flyttede Panayotis Brudekjoler ind i Drømmenes Teater, hvor den danske udgave af Say Yes to the Dress er optaget.

50 år med brudekjoler

Den 1. august 2018 var det 50 år siden, at Panayotis åbnede sit første atelier med brudekjoler på Gormsgade i Vejle. Dermed blev den første side skrevet i den fortryllende historie om skrædderen, der kom til Danmark på noget nær det værst tænkelige tidspunkt. 

Historien om kjoleskrædderen Panayotis udspringer – selvfølgelig – i Brudens Kilde – Nifi på Rhodos. Nifi er det græske ord for brud, og det var i området lige omkring den, at Panayotis trådte sine barnesko – og senere uddannede sig til skrædder. I 1965, da han kom til Danmark, var der masser af arbejde for en ihærdig ung mand med en solid uddannelse som skrædder i bagagen. Men først efter nogle år på forskellige systuer, besluttede Panayotis sig for at åbne sit eget Atelier Panayotis d. 1. august 1968.

Man skal have hjertet med

"Det vigtigste – tror jeg – er, at man har hjertet med, når man driver sin virksomhed – uanset hvad man laver, understreger Panayotis. Min forkærlighed for de skræddermæssige traditioner gjorde, at vi holdt fast i at lave forefaldende skrædderarbejde i stedet for at gå på kompromis med kvaliteten og sy billige brudekjoler. Det er nok også dét, der har været med til at danne grundstenene i vores succes i dag – at vi har fastholdt, at de skræddermæssige traditioner altid skal være i højsædet. Samtidig lærte vi, at vil man have succes i denne branche, kræver det hårdt arbejde. Det er nok også én af hovedårsagerne til, at vi kan fejre vores 48. jubilæum i år"

Gratis til parkering tæt på

Der er flere parkeringsmuligheder i forhold til Banegårdspladsen 4.
Men vær opmærksom på, at der vil være et par minutters gang til bygningen. Kort fra butikken ligger butikscentret Bryggen, hvor der er 2 timers gratis parkering. Der er indkørsel til Bryggen ad Enghavevej. Når du forlader Bryggen skal du forbi Lido Biograferne og Lido Cafeen og så er der 5-7 minutters gang for at nå Panayotis.


Følg med på Facebook

bubble