Hurra! - Vejle og Danmark er genåbnet!
Hos BEST OF Vejle glæder vi os over genåbningen af Danmark! - og over det spirende forår, der pibler lige så stille frem
”Det bliver ikke meget bedre!” – Vi skal blankt erkende, at det var følelsen, da regeringen meldte ud, at alle restriktioner ville blive ophævet fra tirsdag den 1. februar.
Vi er rigtigt glade for igen at kunne færdes mere frit. Vi er rigtigt glade for, at erhvervsliv, oplevelsesindustrien og butikkerne igen kan holde åbent uden begrænsninger - og at vi kan besøge dem uden begrænsninger. Selvfølgelig vil vi stadig passe på os selv og på hinanden, for smittetallene er højere end nogensinde. Men vi er på vej tilbage til et normalt liv. Til et normalt Danmark. Og til et spirende forår - i mere end én forstand.
Hos BEST OF Vejle sagde vi derfor pænt farvel til januar måned med en følelse af frihed – og med et sug i maven, der på alle måder fortsat ånder forårsluft. Vi glæder os til fremadrettet at kæmpe for at få masser af blandede nyhedsbolsjer fra Vejles lokale butikker, virksomheder, restauranter og specialforretninger ud til BEST OF Vejles følgere og læsere, fordi nyhederne hver på deres måde hylder, at Danmark er stærkt på vej tilbage. Med masser af gode tilbud, spændende smagsoplevelser og lokale stjernestunder.
Med dette opslag ønsker vi hele Vejle og hele Danmark et stort og meget hjerteligt tillykke med genåbningen! - og med en herlig slut-vintersæson i vores fantastiske lokalområde!