Et herligt frikvarter i kunstens hule
Nyd et mentalt frikvarter i inspirerende selskab med kunsten på
VEJLE KUNSTMUSEUM!
Her får du gratis adgang til kunstoplevelser, der tager udgangspunkt i temaer med relevans i dit eget liv, og som har særligt fokus på grafik og værker på papir med landets næststørste samling.
En tilbud, der giver genlyd: App'en 'Vejlemuseerne'
I øjeblikket kan du besøge 'Alberts tredje øje' med en guide i øret, som gør, at du kan lytte til den inspirerende fortælling om en række udvalgte malerier.
I museets app 'Vejlemuseerne' finder du en audioguide til den nye særudstilling - og snart kan du også få yderligere information om kunstmuseets permanente udstillinger. Hent app'en allerede nu i App Stor og/ eller Google Play, så du er klar til at besøge udstillingen og få det maksimale udbytte af de mange spændende værker og fortællingerne bag.
Ny bog om Danmarks ældste, aktive kunstner
Og som en slags opfølgning eller introduktion, om du vil, til app'en og dit besøg på udstillingen 'Alberts tredje øje' har du også muligheden for at købe den nyeste bog om Danmarks ældste, aktive kunstner.
'Albert Bertelsen fra Vejle' er titlen på denne bog, som er skrevet af tidligere museumsleder Nina Damsgaard og tidligere kulturjournalist Vibeke Kruse på baggrund af 40 års venskab og indgående kendskab til Albert Bertelsens kunstneriske virke.
Bogen kan købes i museumsbutikken for kr. 275,-