5. september 2021

CODEX ADVOKATER støtter lokalt tennistalent

Hos BEST OF Vejle er vi stolte af at kunne nævne, at CODEX ADVOKATERs lokalkontor i Vejle støtter vores lokale tennistalent og US Open-deltager Johanne Svendsen!

I morgen mandag spiller Johanne Svendsen fra Vejle sin første kamp i juniorrækken af Grand Slam-turneringen US Open. 

Johanne, der kun er 17 år gammel, har haft en kometkarriere i 2021. Hun startede ud med at deltage i hovedrunden i juniorturngeringer Roland Garros og Wimbledon. August startede også godt for Johanne, hvor hun vandt sin første Pro-turnering for voksne i sin hjemby Vejle, og hun har også flere single- og doubletitler som juniorspiller på sit CV. 

Lige nu er Johanne på sit andet sabbatår efter 9. klasse, da hun satser 100% på at forfølge sin drøm om at blive professionel tennisspiler og kunne leve af at spille tennis. 

... Og man må sige, at hendes hårde og dedikerede indsats har båret frugt: Hun er forsvarende dansk mester i voksenrækken med sin klub og er kommer op som nr. 56 på junior-verdensranglisten og omkring nr. 1.100 på de professionelle kvinders WTA rangliste. 

CODEX ADVOKATER bakker op om lokale talenter, der kæmper for deres drømme, og her er Johanne Svendsen en oplagt kandidat. 

Her fra BEST OF Vejle skal der lyde et stort held og lykke til Johanne i US Open! Vi glæder os til at følge dig! - og også et stort 'godt gået' til CODEX ADVOKATER med sponsoratet!

Læs mere om CODEX ADVOKATER i Vejle her

Tilbage til oversigten

Følg med på Facebook

Læs også

bubble