6 gode råd
Selvom Black Friday er overstået for i år, repræsenterer også juledagene mærkedage for internettets kriminelle. De ved, hvor meget der bliver handlet online og har kronede dage, hvis vi ikke passer på.
Derfor er DANSKE BANK ude med 6 gode råd til at spotte en falsk webshop:
1. Betal ikke med bankoverførsel
Du er bedre stillet, hvis du betaler med kort
2. Brug din sunde fornuft
Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis også
3. Læs webshoppens 'Om os'-tekst
En falsk webshops information om sig selv er ofte mangelfuld eller fyldt med fejl
4. Sammenlign priser
Brug pris-sammenligningstjenester til at checke, om prisen på en vare er mistænkeligt lavere end hos andre webshops
5. Check anmeldelser
Check anmeldelser fra andre for at se deres erfaringer med webshoppen
6. Undersøg webadressen
Hvis webadressen ikke har nogen sammenhæng med varerne, kan der være noget galt. En legetøjsbutik sælger f.eks. sjældent køkkenmaskiner.
Husk også, hvis du vælger at shoppe dine julegaver på nettet, at det vil være fantastisk, at du så stadig støtter lokale webshops. Og ellers, at du meget gerne må klikke og kigge ind på BEST OF Vejle for at se nærmere på de butikker, virksomheder og spisesteder, vi figurerer + besøge dem efterfølgende.
Og til sidst: Har du brug for øvrige råd i forhold til (net)bankoverførsler mv, så kontakt:
DANSKE BANK VEJLE
Kirkegade 21
DK- 7100 Vejle
T: +45 4512 2200